Nu har vi så også været ude og besøge det mere landlige USA -Virginia, Frederikkes gamle stat, fra da hun gik på Highschool der.
En super weekend med rigtig gode oplevelser i fantastisk selskab!
Vi tog blandt andet til Homecomming på Monacan High School, Frederikkes gamle skole, hvor vi så en football kamp. Vi forstod intet af spillet men fik oplevet hele kulturen og entusiasmen omkring det, selv når det er på et sådan niveau. Entusiastiaske afroamerikanske mødre har virkelig nogen høje stemmer, som vi oplevede fra siddepladserne lige bag os hvor en kvinde med korte mellem råbte "THAT'S MY SON, THAT'S MY SON!", vores hørelser tog vist en smule skade.......
Interkulturelle tanker:
Det er de færreste amerikanere der har været uden for landets grænser, men hvorfor skulle de også det? De har alt hvad de behøver af forskellig slags vejr, miljø og natur i de mange forskellige stater.
Hvilket jo er en kæmpe forskel fra os europæere, som nærmest rejser ved hver en lejlighed.
Dette gør jo så også at amerikanerne ikke har oplevet forskellige kulturer på samme måde som vi har, hvilket kommer til udtryk gennem en lille smule uvidenhed, som f.eks. spurgte Andrea, Frederikkes veninde, i forbindelse med at jeg smagte Dr. Pepper som jeg rynkede på næsen af (hæhæ), om jeg nogensinde havde smagt sodavand. Hvem har ikke smagt sodavand? ALLE har smagt sodavand, også i Danmark.
På vejen hjem i lufthavnen kom vi igennem sikkerhedstjekket, hvor en sikkerhedsansat får øje på Frederikkes pas og spørger hvor vi er fra, hvorefter vi selvfølgelig svarer Danmark. Det viser sig så at denne specifikke sikkerheds mand er blevet gift med en Amerikansk dame i Roskilde tilbage i 1980'erne, det er hvertfald et tegn på globalisering. Deres ægteskab holdt dog desværre ikke.......
Vi har fået os en ny ven ved navn Johanne fra Dubai, som nu også bor i New Jersey sammen os, vi får virkelig udviklet vores interkulturelle kompetencer :)
Vores kære ven Luca er fløjet hjem til Italien igen, ham sagde vi farvel til inden vi tog afsted til Virginia.
tirsdag den 19. oktober 2010
mandag den 11. oktober 2010
Fra Europa til USA til Afrika. (og tilbage til USA)
Eller næsten da..
Vi var i går eftermiddags på Broadway og se musicalen "The Lion King" - et mesterværk ud over alle grænser! Helt igennem fantastisk! Hvis nogen af Jer nogensinde får mulighed for at se den, så grib chancen, I vil ikke fortryde det!! :)
Billetternes pris er selvfølgelig ikke helt lav, men pengene bliver ikke spildt! :)
Blandt publikum var både franske familier, spansktalende, fine damer og "almindelige" amerikanere.
Her er en lille smagsprøve på showet:
http://www.youtube.com/watch?v=-c318C5pd7U&feature=related
Lørdag var vi til brunch med Den Danske Sømandskirke på en café tæt på kirken, hvor et pænt antal danske mødte op og det var igen,igen rigtig hyggeligt og meget interessant at høre folks historier. Nogle var udstationeret hos Deloitte, en var i praktik som fotograf, en læste til journalist på New York University, en arbejdede hos en fotograf i 3 måneder og en var født og opvokset i Minnesota, men havde været i København flere gange og forelsket sig i byen. Nu havde hun så besluttet sig for at flytte til Danmark og var i gang med at lære dansk. Lidt omvendt af alle os andre, men rigtig interessant. :)
Efter brunch tog vi, Sofie og endnu en danske pige, som vi mødte til brunch'en i biografen på Times Square, hvor vi så "Life as we know it".
En KÆMPE biograf med plads til uanede mængder af mennesker. Faste sæder var der ikke noget af, så vi satte os da lige midt for, på de "dyre rækker" ;)
Forleden ventede vi på subway'en, da en mand, der stod med sin kone og datter, pludselig spurgte os "So, how are you doing today?" "uhm.. we're doing okay" lød det usikker fra os og straks var i midt i en samtale med den totalt ukendte mand.
Vi spurgte ham, om han var herfra og det viste sig, at han var born and raised here, altså i USA, ikke i New York, men Ohio. "And You?" Spurgte han os.
Ej, vi er fra Europa. Danmark. Det kunne han tydeligt se på vores påklædning, sagde han.
Så vi skiller os ud, okay.
Samme dag spurgte amerikanske turister os om vej i en anden subway.
Aah, så her skiller vi os ikke ud, okay.
Ud fra det kan man vel konkludere, at alle New Yorkere er forskellige af udseende, nationalitet, påklæding og accent. (Vi taler vist ikke med den mest inkarnerede amerikanske accent, men alligevel forveksles vi med New Yorkere)
Nu sidder vi og arbejde på højtryk på vores synopsis, mens solen skinner og det er fantastisk vejr udenfor. Vores timing kunne ikke være bedre! ;D
Vi var i går eftermiddags på Broadway og se musicalen "The Lion King" - et mesterværk ud over alle grænser! Helt igennem fantastisk! Hvis nogen af Jer nogensinde får mulighed for at se den, så grib chancen, I vil ikke fortryde det!! :)
Billetternes pris er selvfølgelig ikke helt lav, men pengene bliver ikke spildt! :)
Blandt publikum var både franske familier, spansktalende, fine damer og "almindelige" amerikanere.
Her er en lille smagsprøve på showet:
http://www.youtube.com/watch?v=-c318C5pd7U&feature=related
.jpg)
Efter brunch tog vi, Sofie og endnu en danske pige, som vi mødte til brunch'en i biografen på Times Square, hvor vi så "Life as we know it".
En KÆMPE biograf med plads til uanede mængder af mennesker. Faste sæder var der ikke noget af, så vi satte os da lige midt for, på de "dyre rækker" ;)
Forleden ventede vi på subway'en, da en mand, der stod med sin kone og datter, pludselig spurgte os "So, how are you doing today?" "uhm.. we're doing okay" lød det usikker fra os og straks var i midt i en samtale med den totalt ukendte mand.
Vi spurgte ham, om han var herfra og det viste sig, at han var born and raised here, altså i USA, ikke i New York, men Ohio. "And You?" Spurgte han os.
Ej, vi er fra Europa. Danmark. Det kunne han tydeligt se på vores påklædning, sagde han.
Så vi skiller os ud, okay.
Samme dag spurgte amerikanske turister os om vej i en anden subway.
Aah, så her skiller vi os ikke ud, okay.
Ud fra det kan man vel konkludere, at alle New Yorkere er forskellige af udseende, nationalitet, påklæding og accent. (Vi taler vist ikke med den mest inkarnerede amerikanske accent, men alligevel forveksles vi med New Yorkere)
Nu sidder vi og arbejde på højtryk på vores synopsis, mens solen skinner og det er fantastisk vejr udenfor. Vores timing kunne ikke være bedre! ;D
vi er forargede!
Noget der virkelig går os på er den måde de fører reklamer og valgkampanger herovre!
Det er ikke nok at reklamere for sit eget produkt, man skal samtidig hive et helt andet specifikt produkt frem og sige "vores produkt er meget bedre end deres produkt!". F.eks. er der en reklame for en Chevrolet, hvor den sprøde kommentarter stemme siger: "It's the best of its class, even better than the BMW." det er totalt unødvendigt at snakke om BMW'en, den har jo intet med Chevroleten at gøre. Det samme i valgkampagner, der er et par stykker der sender deres vælg-mig-til-borgmester kampagner i fjernsynet for tiden. Her er det samme princip med at man tager en modkanditat og fremhæver nogle ting som de tilsyneladende gør dårligt for derefter at fortælle hvor meget bedre de selv er til den pågældende ting.
Nogle mener at denne form for nedgøring af en konkurrent gør en valgkampagne mere spændende, jeg er uenig og mener det er totalt unødvendigt. I Danmark har vi også den type reklamer, men de fremhæver ikke noget specifikt produkt, de siger blot at deres er det bedste på markedet.
Set med vores danske øjne, er det meget fremmed for os at folk føre sig frem på denne måde på baggrund af andre. OG VI KAN IKKE LIDE DET!
Lad os aldrig blive som USA på det punkt.
Det er ikke nok at reklamere for sit eget produkt, man skal samtidig hive et helt andet specifikt produkt frem og sige "vores produkt er meget bedre end deres produkt!". F.eks. er der en reklame for en Chevrolet, hvor den sprøde kommentarter stemme siger: "It's the best of its class, even better than the BMW." det er totalt unødvendigt at snakke om BMW'en, den har jo intet med Chevroleten at gøre. Det samme i valgkampagner, der er et par stykker der sender deres vælg-mig-til-borgmester kampagner i fjernsynet for tiden. Her er det samme princip med at man tager en modkanditat og fremhæver nogle ting som de tilsyneladende gør dårligt for derefter at fortælle hvor meget bedre de selv er til den pågældende ting.
Nogle mener at denne form for nedgøring af en konkurrent gør en valgkampagne mere spændende, jeg er uenig og mener det er totalt unødvendigt. I Danmark har vi også den type reklamer, men de fremhæver ikke noget specifikt produkt, de siger blot at deres er det bedste på markedet.
Set med vores danske øjne, er det meget fremmed for os at folk føre sig frem på denne måde på baggrund af andre. OG VI KAN IKKE LIDE DET!
Lad os aldrig blive som USA på det punkt.
torsdag den 7. oktober 2010
dagen i dag.
I dag var en solskins dag, og derfor blev den dedikeret til en dejlig lur i Central Park, og lange gåture på 5th avenue. Dette alt sammen i selskab med vores danske veninde, Sofie, som vi har mødt via det danske netværk.
Vi har nu besøgt to forskellige slags biblioteker på Manhatten og de ligner slet ikke danske bibliotker! For det første er de større, selvfølgelig, men der er en helt anden stemning, det har måske også noget at gøre med at vi som udefrakommende ikke har helt styr på tingene og derfor ikke er helt sikre på hvordan tingene foregår, det virker meget anderledes, men det er svært at sætte en finger på hvad det præcis er. De har blandt andet gulvtæppe på gulvet - er vi ikke vant til en eller form for hårdt gulv på bibliotekerne der hjemme?
I morgen har vi en aftale med den danske konsul om at komme og interviewe ham i forbindelse med AT-projektet, vores førstehånds indsamling af kilder bliver større og større.
Danskere, i dette tilfælde Frederikke, har tilsyneladende stor lighed med amerikanerne, da hun to gange i dag blev spurgt om vej af andre turister, hun kunne sågar hjælpe dem og det må siges at være noget af en bedrift. Konklusionen på dette må være at amerikanere ingen virkelige kendetegn har, da de er en blanding af alle andre folk.
Vi for dog selv vild på vejen hjem med subwayen, ømme fødder og trætte hoveder hjælper ikke på at finde den rigtige vej hjem, hæhæ.
Amerikanerne må dog siges at være vældig hjælpsomme, vi så tilsyneladende en smule fortabte ud på Park Place subwaystation, og straks kom en ældre dame og spurgte om vi havde brug for hjælp, og om hun skulle følge os på vej, på dette tidspunkt havde vi dog fundet den rigtige retningen så vi sagde pænt tak, men nej tak.
Godnat!
Vi har nu besøgt to forskellige slags biblioteker på Manhatten og de ligner slet ikke danske bibliotker! For det første er de større, selvfølgelig, men der er en helt anden stemning, det har måske også noget at gøre med at vi som udefrakommende ikke har helt styr på tingene og derfor ikke er helt sikre på hvordan tingene foregår, det virker meget anderledes, men det er svært at sætte en finger på hvad det præcis er. De har blandt andet gulvtæppe på gulvet - er vi ikke vant til en eller form for hårdt gulv på bibliotekerne der hjemme?
I morgen har vi en aftale med den danske konsul om at komme og interviewe ham i forbindelse med AT-projektet, vores førstehånds indsamling af kilder bliver større og større.
Danskere, i dette tilfælde Frederikke, har tilsyneladende stor lighed med amerikanerne, da hun to gange i dag blev spurgt om vej af andre turister, hun kunne sågar hjælpe dem og det må siges at være noget af en bedrift. Konklusionen på dette må være at amerikanere ingen virkelige kendetegn har, da de er en blanding af alle andre folk.
Vi for dog selv vild på vejen hjem med subwayen, ømme fødder og trætte hoveder hjælper ikke på at finde den rigtige vej hjem, hæhæ.
Amerikanerne må dog siges at være vældig hjælpsomme, vi så tilsyneladende en smule fortabte ud på Park Place subwaystation, og straks kom en ældre dame og spurgte om vi havde brug for hjælp, og om hun skulle følge os på vej, på dette tidspunkt havde vi dog fundet den rigtige retningen så vi sagde pænt tak, men nej tak.
Godnat!
tirsdag den 5. oktober 2010
Alt er større!!
Så fik vi endelig lidt tid til at skrive her igen. :)
Vi har leget turister de seneste par dage, løbet rundt i regnvejr iklædt flotte, gule regnslag med trykket "NY City Sightseeing"
Vi ses ofte med en danske pige fra Hillerød, som arbejder som aupair hos en dansk-amerikansk familie, hun er super sød og rigtig godt selskab! :)
Vi har fået kontakt til hende gennem den danske sømandskirke, hvor vi nu er blevet fast inventar. :)
Vi var til legestue i kirken i lørdags og gudstjeneste i søndags, man skulle aldrig tro, at man befandt sig midt i New York City, for så snart man træder ind ad døren er alt dansk!
Det er altid utrolig hyggeligt at komme i kirken og der er en rigtig god, dansk stemning! :)
Derudover serveres der RUGBRØD til frokost!! We like!! :b
Hver dag går vi ca. 2.5 blocks for at tage toget ind til Manhattan og vi har her erfaret, at alt er større. Bilerne er lige en meter længere end derhjemme, selv velkendte modeller som Toyota Corolla er lige en tand større.
Og så er der selvfølgelig de rigtige amerikanske biler, hvis forlygter når os til brystet - ret skræmmende!!
Derudover har mange af bilerne også store buler både for- og bag, og i første omgang tænkte vi, at det var fordi de kørte hazarderet, (hvilket mange også gør) men det viste sig faktisk at være fordi folk kører/bakker ind i bilerne, når de skal parkere.
Er der ikke plads til min bil? - jamen, så skubber jeg da lige lidt til ham foran! :)
Vi ses snart igen her på bloggen! :)
Vi har leget turister de seneste par dage, løbet rundt i regnvejr iklædt flotte, gule regnslag med trykket "NY City Sightseeing"
Vi ses ofte med en danske pige fra Hillerød, som arbejder som aupair hos en dansk-amerikansk familie, hun er super sød og rigtig godt selskab! :)
Vi har fået kontakt til hende gennem den danske sømandskirke, hvor vi nu er blevet fast inventar. :)
Vi var til legestue i kirken i lørdags og gudstjeneste i søndags, man skulle aldrig tro, at man befandt sig midt i New York City, for så snart man træder ind ad døren er alt dansk!
 |
| Danske plakater og design pynter det hvide meninhedslokale |
 |
| Stort engagement hos både børn og forældre, når der synges børnesange som "Jeg er en papegøje fra Amerika" og "Hjulene på bussen" |
 |
| Der sælges dansk slik, rugbrød og syltesager i kirken :) |
Derudover serveres der RUGBRØD til frokost!! We like!! :b
Hver dag går vi ca. 2.5 blocks for at tage toget ind til Manhattan og vi har her erfaret, at alt er større. Bilerne er lige en meter længere end derhjemme, selv velkendte modeller som Toyota Corolla er lige en tand større.
Og så er der selvfølgelig de rigtige amerikanske biler, hvis forlygter når os til brystet - ret skræmmende!!
Derudover har mange af bilerne også store buler både for- og bag, og i første omgang tænkte vi, at det var fordi de kørte hazarderet, (hvilket mange også gør) men det viste sig faktisk at være fordi folk kører/bakker ind i bilerne, når de skal parkere.
Er der ikke plads til min bil? - jamen, så skubber jeg da lige lidt til ham foran! :)
Her er en lille stemningsvideo fra Times Square!! :)
Vi ses snart igen her på bloggen! :)
torsdag den 30. september 2010
New York er for svedigt!!
.. og dét i den mest bogstavelige forstand! :)
Her er rigtig dejlig varmt, elller dvs. her er rigtig varmt.. og fugtigt - vi har haft høje temperaturer og regnstænger de sidste par dage. Så vi kan i hvertfald godt holde varmen! :)
Vi har i dag haft en helt utrolig indholdsrig dag med mange spændende inputs!
Vi startede dagen med en skøn løbetur i den nærliggende park imens regnen dryppede fra vores ansigt.
Efter at være blevet tørret igennem gik vi de tre blocks der er til togstationen fra vores lille fine hus, hvor vi fandt os selv i bedste turist-stil totalt forvirret over det tekniske billetsystem og dets udbud!
Heldigvis fik vi hjælp af en ung gut ved navn Mark/Martin (vi er lidt uenige om hans navn), der var så sød at guide os igennem teknikken og endda også hele vejen til Times Square.
Undervejs falder vi i snak med den unge mand, der viser sig at være født i Polen og emigreret med sine forældre til USA i 1996, hvor han nu arbejder som vicevært på Manhattan.
Til trods for, at han har været i USA i 14 år og ikke har besøgt Polen siden sin ankomst, føles han sig stadig polsk og taler da også sproget.
Sammen med Mark/Martin tog vi the LightRail fra vores by til Exchange Place (havnefront i Jersey city, med fantastisk udsigt til Manhattan), hvor vi skiftede til PATH-toget, der kører under the Hudson River til Ground Zero. Her stod vi af og gik 1 block til subway'en, som vi tog til Times Square.
En dejlig frokost på Hard Rock Café stillede sulten, hvorefter vi fik brændt kaorier af ved at gå ad 5th Avenue, fra Times Square til Central Park, den skønneste oase i hjertet af Manhattan.
I forbindelse med vores opgave lagde vi vejen forbi Den Danske Sømandskirke i Brooklyn Heights, hvor vi blev mødt af venligtsindede danskere. Vi fik talt både med kirkens danske præst, de to kirkeassistenter og 3 andre unge danskere; 2 unge gutter på rundrejse i USA og en ung pige, der arbejdede som au-pair.
En meget vellykket og interessant aften!! :)
På vejen hjem nåede vi at se Manhattans smukke night view - fantastisk syn!
Nu vil vi hoppe på pind og sluge alle dagens indtryk! :)
Nighty-Nighty!!
Her er rigtig dejlig varmt, elller dvs. her er rigtig varmt.. og fugtigt - vi har haft høje temperaturer og regnstænger de sidste par dage. Så vi kan i hvertfald godt holde varmen! :)
Vi har i dag haft en helt utrolig indholdsrig dag med mange spændende inputs!
Vi startede dagen med en skøn løbetur i den nærliggende park imens regnen dryppede fra vores ansigt.
Efter at være blevet tørret igennem gik vi de tre blocks der er til togstationen fra vores lille fine hus, hvor vi fandt os selv i bedste turist-stil totalt forvirret over det tekniske billetsystem og dets udbud!
Heldigvis fik vi hjælp af en ung gut ved navn Mark/Martin (vi er lidt uenige om hans navn), der var så sød at guide os igennem teknikken og endda også hele vejen til Times Square.
Undervejs falder vi i snak med den unge mand, der viser sig at være født i Polen og emigreret med sine forældre til USA i 1996, hvor han nu arbejder som vicevært på Manhattan.
Til trods for, at han har været i USA i 14 år og ikke har besøgt Polen siden sin ankomst, føles han sig stadig polsk og taler da også sproget.
Sammen med Mark/Martin tog vi the LightRail fra vores by til Exchange Place (havnefront i Jersey city, med fantastisk udsigt til Manhattan), hvor vi skiftede til PATH-toget, der kører under the Hudson River til Ground Zero. Her stod vi af og gik 1 block til subway'en, som vi tog til Times Square.
En dejlig frokost på Hard Rock Café stillede sulten, hvorefter vi fik brændt kaorier af ved at gå ad 5th Avenue, fra Times Square til Central Park, den skønneste oase i hjertet af Manhattan.
I forbindelse med vores opgave lagde vi vejen forbi Den Danske Sømandskirke i Brooklyn Heights, hvor vi blev mødt af venligtsindede danskere. Vi fik talt både med kirkens danske præst, de to kirkeassistenter og 3 andre unge danskere; 2 unge gutter på rundrejse i USA og en ung pige, der arbejdede som au-pair.
En meget vellykket og interessant aften!! :)
På vejen hjem nåede vi at se Manhattans smukke night view - fantastisk syn!
Nu vil vi hoppe på pind og sluge alle dagens indtryk! :)
Nighty-Nighty!!
onsdag den 29. september 2010
Morgenens kulturelle tanker
En stor forskel mellem os danskere og amerikanerne, er amerikanernes brug af diverse kælenavne, så som: honey, sweety osv.
Da vi ankom til lufthavnen og blev hentet af vores udlejer Clara, fik vi luftkys på begge kinder og blev spurgt: "How are you honey?"
For os virker det rimelig grænseoverskridende, da vi for det første er vant til at man giver hinanden hånden når man mødes for første gang og at man for det andet kalder folk ved navn, og ikke siger "hej skat" el. lign.
På den måde er amerikanerne og danskerne vidt forskellige. Vi danskere er meget mere formelle.
Vi var også nede i en butik i går hvor ekspidienten spurgte: "How can i help you, darling?", at en ekspidient tiltaler os på denne måde, virker også meget grænseoverskridende på os, lidt som om hun bryder vores privat sfære. Denne tiltale form kræver en del tilvænning, men jeg tror ikke, at vi som de ægte danskere vi er, kommer til at tiltale andre amerikanere på samme måde. Det bliver enten ved fornavn, eller ingen ting.
Da vi ankom til lufthavnen og blev hentet af vores udlejer Clara, fik vi luftkys på begge kinder og blev spurgt: "How are you honey?"
For os virker det rimelig grænseoverskridende, da vi for det første er vant til at man giver hinanden hånden når man mødes for første gang og at man for det andet kalder folk ved navn, og ikke siger "hej skat" el. lign.
På den måde er amerikanerne og danskerne vidt forskellige. Vi danskere er meget mere formelle.
Vi var også nede i en butik i går hvor ekspidienten spurgte: "How can i help you, darling?", at en ekspidient tiltaler os på denne måde, virker også meget grænseoverskridende på os, lidt som om hun bryder vores privat sfære. Denne tiltale form kræver en del tilvænning, men jeg tror ikke, at vi som de ægte danskere vi er, kommer til at tiltale andre amerikanere på samme måde. Det bliver enten ved fornavn, eller ingen ting.
Abonner på:
Opslag (Atom)